Hammershøi, den danske kunstner med fascination for indretning og til tider mystiske detaljer
Kunst
Af Ida Marie Bredegaard November
30 November 2017
30 November 2017
Ordrupgård er her, man finder hjemmet for adskillige
kunstnere både danske og franske, i de mest rolige omgivelser man kan finde ved
Jægersborg. Blandt de mange kunstnere og malerier finder man Hammershøi, en
kunstner mange kalder for ”en ener i dansk kunst”, og denne kunstner var da
også speciel for sin tidsalder med hans forkærlighed for mørke farver, der stod
i stærk kontrast til datidens mere farverige kunst.
Hammershøi står lige nu udstillet på Ordrupgård, der om blot
en lille måneds tid lukker og slukker for de næste 2 år, for at udbygge et
kælderområde til kommende udstillinger. Orddrupgård blev i 1916 – 1918 bygget
og skabt af Wilhelm Hansen, og er indrettet efter en herregård i
nyklassicistisk stil. Orddrupgård er omringet af smuk natur og rummer både danske
og franske kunstnere, hvor man her iblandt finder Hammershøi, som spillede en
stor rolle i dansk kunst. Wilhelm Hansen
blev senere fascineret af
Hammershøi og udstillede efterfølgende hans kunst.
Hammershøis fascination for indretning
Hammershøi blev født i 1864 og var særdeles kendt for sin
unikke stilart, i forhold til den tid han var født på, da hans kunst især var
præget af hvide, sorte og gråtoner, mens andre kunstnere på hans tid var præget
af mere lyse og farverige malerier. Desuden malede han for det meste malerier
indendørs, hvor en mystisk dame flere gange står med ryggen til, modsat
datidens kunstnere der malede naturen og det udendørs liv.
Hammershøi malede tit indenfor realisme og symbolisme, og
fokuserede især på, hvordan lyset faldt, som man kan se i et af hans mest
kendte værker; ”Støvkornenes dans i solstrålerne”, hvor man kan, se hvordan han
bruger lyset til at vise sin egen stue i et helt nyt skær.
Det var også her i hans egne stuer, hvor han malede
størstedelen af sine malerier, og han malede derfor tit forskellige variationer
af døre, stole og borde der senere blev kendt blandt mange. Specielt de
billeder han malede fra sin lejlighed i Strandgade 30, malede han nogle af sine
bedste malerier.
Mysteriet om Hammershøis malerier
Ikke blot var hans malerier unikke i sin stilart, men
samtidig rummer de adskillige små ”fejl” og mystiske træk. I flere af
Hammershøi malerier er der flere små fejl og detaljer, der er udeblevet, som
man først kan finde efter et stykke tids ”stirren” på malerierne. Et
dørhhåndtag, hængsler og en dør der fører ud til ingenting, er blandt nogle af
de små detaljer, Hammershøi har efterladt på sine malerier. Det er dog usikkert
hvorfor Hammershøi lod visse detaljer udeblive, men det vil sandsynligvis forblive
et mysterium, om enten han udelod dem for at vise et andet perspektiv, eller
bare ikke fandt det vigtigt at male dem.