Finansloven 2018: Således påvirker den dig
Politik
Den kommende finanslov der vil publiceres et sted i midten af december, lover om store besparelser på uddannelsesfronten – en besparelse hos gymnasieuddannelserne på 1.mia for at være eksakt.
Af Sine Skytte Pontoppidan
29. November 2017
FOTO: Lene Astrid Nielsen |
På trods af
Kristian Jensens, finansministeren for partiet Venstres, udtalelser om
finansloven 2018 med løfterne, der indebar at investere i uddannelse og
forskning, ”fordi vi mener at uddannelse
og forskning, gør Danmark rigere”, siger samme finanslov, at
uddannelsesområdet skal nedskære med 2% indtil år 2021. Til
sammen vil der være sparet omtrent 14,7 milliarder
kroner ved dette.
Regeringen vil
ligeledes spare 3.3 milliarder kroner på de studerendes SU. Hvor det i forvejen
kan være svært for den studerende at jonglere med både afleveringer/lektier,
fritidsaktiviteter, sociale aktiviteter, familie og arbejde, kan flere
risikerer at være nødsaget til at prioritere vagter over skole.
Desuden estimerer
Gymnasieskolernes Læreforening at besparelsen på forskning uddannelsesområdet vil
ramme 1,8 milliarder kroner, hvis de bebudede nedskæringer kontinuerer.
KONSEKVENSERNE
Følgerne af nedskæringerne vil
resultere i en forringelse af undervisningen. Forberedelsestiden for undervisneren vil blive forkortet, afleveringer vil blive rettet over en
længere periode af tid, den ellers differencerede undervisning vil komme under tidspres
og vil ikke fungere optimalt eller være ikkeeksisterende.
Derudover vil tiden, der før
kunne dække den enkelte elevs behov i læreprocessen, ikke længere være
tilsvarende nødvendigheden.
Hvortil man kan spørge sig selv: Hvem er Danmarks fremtid?
Pengene
taget fra uddannelsesområdet vil i hovedpunkter gå til vejprojekter (400 mio.
Kr.), genoprettelse af skattevæsnet (6,7 mia. Kr.), kernevelfærd og ældre(0.5
mia. Kr. årligt), fængsel, politi og militær (10 mia. Kr. over 4 år) samt
beskyttelse af cyberkriminalitet (100 mio. Kr.).